Asterix > Albums > FØDS

Asterix' & Obelix' fødselsdag - Den gyldne gæstebog

34-FODS-forside.gif (45686 bytes) Tegning: Albert Uderzo
Tekst: Albert Uderzo
Oversættelse: Francois-Eric Grodin
Originaltitel: L'Anniversaire d' Astérix et Obélix - Le Livre d'or
Udgivet: 2009

 

Synopsis
Et album, der fungerer som en hyldest til Asterix og Obelix på deres fødselsdag samtidig med, at albummet markerer 50 år med serien. Uderzo benytter lejligheden til at få vist rigtig mange bipersoner fra en række tidligere albums. Albummet indeholder ikke en egentlig historie, men viser situationer omkring jubilæet.

 

Personer
Kronologisk Betydning, oprindelse eller kommentar
Armamix
armamix.gif (37078 bytes)
Gallerbyens smed. Hænger ofte ud med Hørmetix med hvem han har et had/kærligheds forhold til. Armamix slår ofte Trubadurix i hovedet med forskellige remedier, for at få ham til at stoppe med at synge.

På latin betyder arma enten våben, krig eller grejer.

Godemine
godemine.gif (10365 bytes)
Majestix' ægtefælle.

Navnet er en del af talemåden ".... at holde gode miner til slet spil".

Majestix
majestix.gif (6717 bytes)
Høvding for gallerbyen.

Kommer af det latinske majestas, der i antikkens Rom var betegnelsen for folkets og statens værdighed. Senere blev begrebet overført til en kejserlig person, og dermed fulgte, at selv ubetydelige fornærmelser mod denne person, ofte blev genstand for vilkårlig forfølgelse og streng straf.

Destillerix
destillerix.gif (27095 bytes)
Krovært i gallerbyen.

Navnet kommer af det latinske destillare, der betyder at dryppe. Det er afledt af stilla, der betyder dråbe. Metoden anvendes til rensning af væsker for fremmede bestanddele ved fordampning med efterfølgende afkøling.

Senilix
senilix.gif (5952 bytes)
Gallerbyens ældste beboer - omkring de 100 år.

Senilix henviser til det latinske senilis, der betyder oldingeagtig. Stammen af ordet er senex, der betyder gammel eller olding.

Hørmetix
hormetix.gif (4176 bytes)
Gallerbyens fiskehandler.

Hørm betyder stank, og det henviser uden tvivl til de ikke altid friske fisk fra Hørmetix.

Littenix
senilix-fru.gif (9838 bytes)
Senilix' hustru.

Den danske oversætter Per Då havde et par hjælpere i årene på Gutenberghus, og den ene hed Litten.

Trubadurix
trubadurix.gif (40215 bytes)
Gallerbyens skjald, spillemand og sanger! Ender i sidste rude i hvert album med at blive bundet og kneblet, så han ikke kan spolere festmiddagen med sang. Dette er dog ikke tilfældet i GGAL, VIKI, SKRK, OLYM, BYPL, GAVE, AMER, ØST, ROSE og HIML.

Troubadour var en middelalderlig digter fra sydfrankrig nærmere betegnet Provence. Ordet oprinder af trobador, der betyder "den der finder".

Asterix
asterix.gif (5674 bytes)
Helten i vor historie. Fortolkningen af navnet kan komme af:

1. Ordet Asterisk kommer af græsk og betyder stjernelignende eller stammer fra stjernerne.

2. Asteriskos kommer af græsk og er et kritisk, sædvanligvis rødt tegn (*) med hvilket oldtidens filologer frikendet steder i et håndskrift for mistanke om uægthed eller upålidelighed eller også erklærede dem for særlig smukke og værd at lægge mærke til. Det modsatte tegn var Obeliskos (†). Nu anvendes symbolet (*) til at fremhæve steder eller henvise til en fodnote.

3. Aster kommer af det latinske navn for stjerne og rix henviser til det latinske rex, der betyder konge.

Obelix
obelix.gif (7030 bytes)
Asterix' bedste ven. Faldt i gryden med trylledrik og får ikke noget sidenhen undtagen i [KLEO] og [SØS]. Der er flere muligheder for fortolkninger navnet:

1. En obelisk er et typografisk symbol (†), der oprindeligt blev anvendt til at markere noget var uægte eller værdiløst. Ordet kommer af det græske Obelos eller Obeliskos, og symbolet var det modsatte af Asteriskos (*). Nu anvendes symbolet til at markere en fodnote eller dødsdatoen for en person.

2. På græsk lyder obelix som ovelias (ovelos), der er oldgræsk for det spyd gallerne brugte til at stege vildsvin over åben ild. Måske den bedste forklaring, når man tænker på Obelix' madvaner.

3. Obelisk er et stenmonument med fire sider og en pyramidetop, f.eks. som centrum af Place de la Concorde i Paris

Idefix
idefix.gif (5347 bytes)
Obelix' bedste ven. Han bliver altid ked af det, når træer vælter.

Navnet er en direkte oversættelse af det franske navn, og det betyder en fiks idé. Det franske navn blev valgt af læserne af Pilote i 60'erne.

Miraculix
miraculix.gif (9331 bytes)
Troldmanden/druiden i gallerbyen. Han besidder den hemmelige opskrift på trylledrikken.

Miraculix kommer af mirakel, hvilket betyder en overnaturlig hændelse, der måske kan forklares.

Albert Uderzo
Tegner.

Albert Uderzo (1927-) er en af de mest kendte tegneserietegnere, og han har - udover Asterix - tegnet Umpa-pa og de første otte bind af Luftens Ørne.

 

Pneumatix
pneumatix.gif (5937 bytes)
Landpost i gallerbyen.

Pneumatik kommer af det græske pneuma, der betyder luft eller vind. Pneuma er afledt af pnéein, der betyder blæse eller ånde, og det anvendes om noget, der indeholder luft eller virker ved trykluft.

Designius
designius.gif (7315 bytes)
Romersk arkitekt.

Navnet kommer af det latinske designo, der betyder pege på eller kendetegner. Senere blev det til det franske dessein og det engelske design, og betydningen er nu en kunstnerisk udformning.

Barometrix
barometrix.gif (6665 bytes)
Druide. Fremtryller regn ved druidekongressen i Nyskov.

Barometrix kommer af barometer, der måler luftens tryk. Et lavt barometertryk har tendens til at give dårligt vejr, mens et højt barometertryk giver godt vejr.

Amnesix
amnesix.gif (18319 bytes)
Gallisk specialist i hukommelsestab.

Amnesi kommer fra græsk og betyder hukommelsessvækkelse, dvs. manglen på at tilbagekalde indtryk, der er optaget i hukommelsen.

Mäestria
Kvindelig barde.

La maestria kommer af italiensk, og det betyder forrang eller rangfølge.

Provoix
provoix.gif (10467 bytes)
Majestix' nevø fra Lutetia Parisiorum.

Navnet kommer af det latinske provoco, der betyder fremkalder, tirrer eller appellerer. I romerriget var provokation de romerske borgeres ret til at appellere domme til Folkeforsamlingen. Provokationen blev afløst af nævningedomstole, hvor nævningene blev betragtet som repræsentanter for folket.

Eleonoradus
eleonoradus.gif (70072 bytes)
Skuespiller i Condate

Navnet henviser til Eleonora, og den mest kendte af slagsen må være Eleonora Christine (1621-1698), der var datter af Christian d. IV og gift med Corfitz Ulfeldt. Hun blev kendt skyldig som medskyldig Corfirtz Ulfeldts landsforrædderi og tilbragte knap 22 år i Blåtårn som fange.

Pumpernikkelix
Belgisk høvding.

En pumpernikkel er en art sort, sødt rugbrød. Ordet stammer fra tysk, hvor pumpern betyder fjærte og Nickel er et personnavn. Da brødet er forholdsvist ufordøjeligt, er navnet opstået af denne årsag.

Helgrim Halgrimsøn
helgrim.gif (10281 bytes)
Søn af vikingehøvdingen.

Helgrimson er et almindeligt islandsk navn. Halgrim er et islandsk navn. I Reykjavik ligger f.eks. Hallgrímskirkja, der er opkaldt efter digteren Hallgrimur Pétursson, og det passer jo fint sammen med hel og halv.

Calamar y Tinta
calamar-y-tinta.gif (19504 bytes)
Spansk høvding.

Calamar y Tina betyder blæksprutte og blæk på spansk.

Hammerix
hammerix.gif (11840 bytes)
Højre hånd for Succesix.

Hammer kan referere til 1) Sten, klippe eller bakke fra oldnordisk eller 2) Redskab, der oprindeligt var lavet af sten.

Linealis
linealis.gif (13100 bytes)
Ægyptisk arkitekt.

Navnet kommer af linea, der på latin betyder streg, linje eller lodlinje. Måske ikke lige Linealis' stærke side.

Rødskæg
rodskaeg.gif (6546 bytes)
Piraternes kaptajn.

Rødskæg er en henvisning til serien "Barbe Rouge" af Victor Hubinon.

Treben
Piraternes lyriske styrmand.

Treben har sit navn, da han jo går med stok. Lige som sit forbillede Tripod i serien "Barbe Rouge" af Victor Hubinon taler Treben flydende latin.

Baba
Piraternes udkigspost.

Baba er en direkte henvisning til hans pandant i serien "Barbe Rouge" af Victor Hubinon.

Simonix
simonix.gif (8620 bytes)
Formand for fønikisk galajskib

Fønikerne var et stort handelsfolk, der slog sig ned langs Middelhavets kyst ved Syrien og Libanon omkring 3000 f.Kr. Fønik kommer af det græske foinos, der betyder rød.

Navnet Simonix kommer af Simon. Der kan være flere fortolkninger af dette, bl.a. blev apostlen Peter kaldt Simon - Peter var fisker før han fulgte Jesus.

Fixfax
fixfax.gif (9268 bytes)
Asterix' britiske fætter.

På engelsk er fix løsningen på et problem, og fax er en forkortelse af facsimile, Facsimile kommer af det latinske fac simile, der betyder lav på samme måde. Den første telefax maskine blev i øvrigt fremstillet i 1861, og den kom derfor frem før den første telefon var tilgængelig.

Kleopatra
kleopatra.gif (5841 bytes)
Født 69 f.Kr. og død 30 f.Kr. Datter af den ægyptiske kong Ptolemaios, og hun blev regent i 51 f.Kr. sammen med hendes bror Ptolomaios, der endnu var et barn. Hun kom hurtigt i strid med broderens formyndere, og i 48 f.Kr. kom Julius Cæsar til Ægypten, og han mæglede i denne strid. Kleopatra fik en søn Cæsarion med Julius Cæsar. Kleopatra begik formentlig selvmord, da det ikke lykkedes hende at besnære den senere erobrer Octavianus.
Fru Armamix
armamix-fru.gif (10557 bytes)
Armamix' hustru.

På latin betyder arma enten våben, krig eller grejer.

Remouladine
remouladine.gif (14271 bytes)
Hørmetix' kone.

Navnet er en henvisning til remoulade, der er tilbehør til nogle typer af fisk. Remoulade laves af majonaise tilsat hakkede agurker, kapers mv. Ordet kommer af det franske remolata, og er sammensat af præfixen re, der betyder igen eller tilbage og det afledte ord moles, der betyder masse på latin.

Lillefix
lillefix.gif (5087 bytes)
Indbygger i gallerbyen. Lillefix er kæreste med Tragicomix og datter af Magnafix.

Navnet siger sig selv: En der er lille og fiks, hvilket Lillefix helt åbentlyst er.

Gelatine
Obelix' mor

Gelatine kommer af det franske gélatine og det latinske gelatus, der betyder frosset eller stivnet. Gelatine er lim lavet af ben og størknet til tynde gennemsigtige plader.

 

Tragicomix
tragicomix.gif (9181 bytes)
Indbygger i gallerbyen. Kæreste med Lillefix.

Navnet kommer af tragicocomoedia fra latin, der betyder et skuespil med både tragisk og komisk indhold.

Figuren er en karikatur af Jean Marais (1913-1998), en fransk skuespiller der har spillet i op mod 100 franske film.

Bellum Justum
Romersk dekurion

Bellum betyder krig eller krigstilstand på latin. Iustus betyder redelig eller retfærdig på latin. Bellum iustum er en vending, der betyder retfærdiggørelsen af, at gå i krig. 

Latraviata
Diva

La Traviata er en opera komponeret af Giuseppe Verdi (1813-1901) i 1853. Operaen følger Alexandre Dumas, den yngre (1824-1895) roman Kameliadamen om den prostituerede Violetta, der forelsker sig i Alfredo. Det hele ender naturligvis tragisk, da Violetta er dødeligt syg med tuberkulose.

Prolix
prolix.gif (15043 bytes)
Profet.

Prolix er på engelsk en person, der fortæller dig mere end du har behov for at vide.

Garedunord
garedunord.gif (22360 bytes)
Slavefoged hos Claudius Quidest.

Gare du Nord er en af Paris' seks store banegårde. Som navnet siger, ligger banegården i det nordlige Paris, og den blev opført i 1846, men en større banegård blev bygget til åbning i 1864. Stationen er løbende blevet udbygget, og i dag er der 44 perroner.

Julius Cæsar
caesar.gif (13557 bytes)
Født 100 f. Kr. og død 44 f. Kr. Romersk feltherre og statsmand. Undertvang Gallien 58-53, Britanien 55-54 og Germanien 55-53. Kæmpede i 57 mod Belgierne. Hovedkampene med Vercingetorix drejede sig om bopladserne Avaricum, Gergovia og Alesia. Blev dræbt med en dolk af sin yndling Marcus Junius Brutus.
Curagius
curagius.gif (19367 bytes)
Romersk legionær og frivillig spion.

Navnet henviser til ordet courage, der betyder mod på fransk.

Caius Infarctus
caius-infarctus.gif (41045 bytes)
Uheldig romer i Geneve, der konstant taber sit brød i ostefonduen.

Gaius eller Caius var et almindeligt romersk fornavn, der stammede fra det etruskiske Cai, der betyder "Jeg er glad".   Infarctus henviser til infarkt, der er pludselig og massiv celledød i et organ, der oftest er grundet i en defekt i blodtilførslen.

Choleramorbus
choleramorbus.gif (58254 bytes)
Cæsars medicamentarus.

Navnet er sammensat af cholera (kolera) og morbus. Kolera kommer af det græske kholera, der er afledt af khole, som betyder galde. Morbus kommer af latin og betyder sygdom. Cholera Morbus blev brugt som betegnelse for en ikke epidemisk kolera i den 19. århundrede.

Timeo Danaos
timeo-danaos.gif (108754 bytes)
Centurion og personlig træner for Mollusculus.

Navnet stammer fra udtrykket Timeo danaos et dona ferentis, som Virgil skrev i hans storværk Æneiden. Virgil, der egentlig hed Publius Vergilius Maro (70 f.Kr.-19 f.Kr.) blev en stor digter og forfatter. Æneiden handler om sagnet om Æneas. Sætningen ovenfor betyder: "Jeg frygter grækerne, selv når de medbringer gaver". I skaklitteraturen er der en direkte henvisning til den græske ofring, der betyder, at man ofrer sin løber for h-bonden for at kunne få en større gevinst bagefter. Timeo Danaos betyder Jeg er bange for grækere, hvilket han jo har god grund til (tak til Adam Schwartz).

Mollusculus
mollusculus.gif (35269 bytes)
Legionær og olympisk håb.

Navnet er diminutivform af det latinske molluscus, der betyder lille og svag eller lille skvat (tak til Adam Schwartz).

Clemmellus
Centurion i Solarium.

En klemmelus er en blodansamling, der opstår efter et slag eller hvis man f.eks. har fået fingeren i klemme i en dør.

Personen er en karikatur af Pierre Tchernia (1928-  ), der var ven og kollega med Uderzo og Goscinny. Tchernia var bl.a. fransk TV's første nyhedsoplæser, han var medforfatter bag flere af tegnefilmene om Asterix og Obelix, ligesom han spillet roller i en lang række franske film. Han optræder desuden i TRØJ uden navn.

Minamandavarfrakertemix
a'ka Minamanda
Korsikansk klanhøvding.

Navnet kommer fra sangen Min Amanda var fra Kerteminde, der er en gammel dansk sang af ukendt oprindelse.

Biscuitetrix
Rådgiver for gallerhøvdingen Guvernix.

Biscuit er det engelske ord for kiks, og det stammer fra latin, hvor det betyder bagt to gange.

Navnet har dog nok denne simple betydning: Beskidte tricks. Tak til Jesper Højland

Gyldenrøstix
Uovervindelig hane.

Hanens navn er en gylden røst. Vendingen bruges i N. F. S. Grundtvigs (1783-1872) pinsevise.

 

Pepe a'ka
Perikles Calamar y Tinta
pepe.gif (6130 bytes)
Spansk høvdingesøn.

Perikles (495-429 f.Kr.) var en græsk politiker fra Athen, der gennemførte en lang række reformer, bl.a. begrænsede han aristokratiets magt. Under Perikles nåede Athen højdepunktet af sin politiske og kulturelle magt.

Calamar y Tina betyder blæksprutte og blæk på spansk.

Vanderkix af Nerviernes
Belgisk høvding.

Van der betyder af den på flamsk, dvs. hvilken familie kommer man fra. Kix eller kiks er jo et lille tørt, sprødt stykke bagværk. Nerviernes henviser til, at han hører til Nervii, der var en af de mest magtfulde stammer, og de holdt stand mod Julius Cæsar i 57 f.Kr. Efter en del tumult sluttede stammen sig til Quintus Tullius Cicero (102-43 f.Kr.) i 53 f.Kr.

Pschychopathus Provocalorius
pschychopathus.gif (28125 bytes)
Romersk provokatør.

Pschychopathus er en sammenskrivning og henviser til det latinske pathos og logi, hvor pathos betyder lidelse og logi er læren om noget. En psykopat er en person med et abnormt sjæleliv og personlighedsforstyrrelser. Provocalorius er sammensat at to ord, hvor den første del stammer fra det latinske provocator, der er en person, der søger at fremkalde uroligheder. Anden del er ordet kalorius, der formentlig er en omdannelse af navnet Karolus. Ordet betyder fyr eller krabat.

Personen kan være en karikatur af Amerikansk-Rumænske skuespiller Edward G. Robinson (1893-1973).

Thorben
thorben.gif (9213 bytes)
Vikingebarn.

Et dansk navn, der oprindeligt kommer af Torbjørn. Samtidig er den første del af navnet en reference til den nordiske gud Thor, der er gud for lyn og torden. Thor er søn af Odin og Jord.

Spiritus Gravis
spiritus-gravis.gif (31042 bytes)
Romersk centurion med en uromersk næse. Han er stationeret ved Alesia.

Spiritus betyder luft, åndedrag, ånd eller inspiration på latin. Gravis betyder tung, besværlig eller byrdefuld. Adam Schwartz foreslår, at navnet også kan være direkte fordansket, så det betyder hård spiritus.

Præfix
præfix.gif (24569 bytes)
Gallisk kul- og vinhandler i Gergovia.

Navnet kommer af det latinske praefixum, der betyder foransætte. I dansk grammatik er præfiks en forstavelse, der sættes foran et ord, der i forvejen har en selvstændig betydning.

Centuriona
Kvindelig centurion.

Navnet er femininum af centurion, der er hærfører for en Centurie, som er en hæropdeling på 100 mand. I virkeligheden varierer dette meget. Lederen af hver lejr er f.eks. centurion.

 

Steder
Kronologisk Betydning eller kommentar
Gallien Kommer af det latinske Gallia. Landet omfattede det nuværende Frankrig, Belgien, det vestlige Schweiz, dele af Holland og Tyskland vest for Rhinen.
Lutetia Parisiorum Det oprindelige latinske navn for Paris. Lutetia stammer formentlig fra asien og betyder mudder, der skulle hentyde til marsken, der oprindeligt lå langs floden Seine.
Armorica Det romerske navn for det område, der i dag betegnes som Bretagne. Vores gallerby ligger i dette område lidt nord for byen Brest, der dog først bliver grundlagt i 300-tallet.
Akvitania Kommer af det latinske Aquitania, der var den romerske navn for den del af Frankrig, der befandt sig syd for floden Garonne mellem Bordeaux og Toulouse og nord for Pyrenæerne.
Provincia Narbonensis Narbonensis var en romersk provins i det moderne Provence, Frankrig. Den grænsede op til Italien, og den vigtige landevej mellem Rom og den iberiske halvø gik igennem den. Navnet Narbonensis kommer fra kolonien Narbo Martius, det moderne Narbonne, som blev grundlagt i 118 f.Kr. ved kysten.
Akvarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Akvarium kommer af det latinske aquarius, der betyder vandholdig. Anvendes i dag om kummer til fisk eller en bygning, der rummer akvarier, f.eks. Danmark Akvarium.
Solarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. En havsnegl, der hører hjemme i de varme have specielt omkring Kina. Der er næppe her tænkt på det nyere ord for en kunstig sol.
Terrarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Terrarium er afledt af det latinske terra, der betyder land samt en analogi til akvarium. Et terrarium anvendes om en glaskasse til typisk krybdyr.
Perikum En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Kommer af det græske hypereikon, der er en lyngart fra slægten hypericum.
Gallia Belgica Det romerske navn for det område, der i dag omfatter det sydlige Holland, Belgien, det nordøstlige Frankrig og det vestlige Tyskland.

 

Kommentarer
Side, rude Kommentar
Side 5
Rude 6
Podagra kommer af græsk, og det betyder gigt i fødderne specielt i storetåen.
Side 6
Rude 6
Homie er en forkortelse af det amerikanske Homeboy. Slangordet startede blandt unge latinamerikanere i starter af 1960'erne. Ordet betydet en mand hjemmefra.

Avantgarde kommer fra fransk, hvor første led kommer af det latinske abante, der betyder fremad. Andet led betyder fortrop på fransk. Ordet anvendes om folk, der går i spidsen for en ny retning.

Side 7
Rude 2
Massilia blev grundlagt 600 f.Kr. af grækerne under navnet Massalia. Efter romerne erobrede byen 49 f.Kr. ændrede den navn til Massilia. Byen hedder Marseille i dag, og det er Frankrigs næststørste by placeret i den sydvestlige del af Frankrig ved Middelhavet.
Side 11
Rude 4
Delirant isti romiani betyder De er skøre, de romere på latin.
Side 11
Rude 6
Asterix er forvandlet til Spirillen, og det er som nævnt en hyldest til André Franquin (1924-1997), der stod bag Kvik og Splint (Spirou et Fantasio) samt Vakse Viggo (Gaston Lagaffe).
Side 12
Rude 3
Condatum eller Condate opstod før Kristi fødsel og skiftede under det romerske styre navn fra Condate til Condate Riedonum. Condate blev grundlagt hvor floderne Vilaine og Rance løber sammen, og navnet betyder da også sammenløb. Efter Vercingetorix overgav sig til Julius Cæsar blev byen annekteret af Romerne. Byen ændrede senere navn til Rennes, og det er hovedbyen i Bretagne. Rennes ligger lidt syd for vores gallerby.
Side 15
Rude 1
Alexandria blev grundlagt 334 f.Kr., og den blev underlagt romersk styre i 80 f.Kr. Alexandria er Ægyptens største havneby placeret 200 km. nordvest for Cairo. Byens navn stammer fra grundlæggeren Alexander den Store.
Side 15
Rude 2
Altingharsinpris er blot en sammentrækning af sætningen Alting har sin pris.
Side 15
Rude 4
Qui bono amat, bono castigat er latin, og det kan oversættes til det danske ordsprog Den man elsker, tugter man.
Side 15
Rude 5
Titanix henviser til RMS Titanic, der var det største dampdrevne skib på sin tid. Titanic forliste om natten mellem den 14. og 15. april 1912, og det var et af de største forlis i fredstid. Titanic stødte ind i et isbjerg, og der var kun 706 overlevne ud af 2.223 om bord.

Felix natalis dies sit tibi er den latinske betegnelse for Tillykke med fødselsdagen.

Side 16
Rude 2
Gergovia var en gallisk by syd for Clermont-Ferrand i det centrale Frankrig. Gergovia var placeret på vanskelig tilgængelig høj, der i dag kaldes Mont Gergoie. Vercingetorix forsvarede byen mod romerne i 52 f. Kr.
Side 16
Rude 11
MR står for Magnetisk Resonans, og det er en scanningsform, hvor radiobølger og magnetisme anvendes til at danne billeder af kroppens indre. Mixtur kommer af det latinske miscere, der betyder blande, mens radiation kan henvise til radium, der betyder stråle på latin.
Side 17
Rude 1
Morfologisk kommer af det græske morphe (form) og logos (logik. lære), så det betyder formlære.
Side 17
Rude 6
vitruviano.jpg (90459 bytes) L'uomo vitruviano er en tegning af Leonardo da Vinci (1452-1519). Originaltegningen bliver opbevaret på Gallerie dell'Accademia i Venedig.
Side 18 Elastix var en romersk bueskytte og hjulfabrikant. Han finder Vercingetorix' skjold efter denne har nedlagt det for (og på) fødderne af Cæsar ved Alesia. Navnet henviser til elastik, der er et gummibånd.

Sestertius var en romersk sølvmønt, og i flertal bliver det til sestertier. En legionær fik ca. 700 sestertier om året.

Side 19 Måneder og steder er forklaret under teksten.

Beatnix henviser til beatnik, der var en stereotype i 1950'erne og 1960'erne for den unge generation, der gik op i musik og anti-materialisme. Beatniks var en forløber for hippiebevægelsen.

Side 21 Mil kommer af det latinske milia passuum, der betyder tusinde skridt. Den danske mil er 7.532 meter, mens den romerske kun er på 1.479 meter. Danskerne tog tydeligvis noget længere skridt end romerne!

Cirkus Maximus var en gammel arena og stort forlystelsesområde i Rom. Centrum for Cirkus Maximus var den store vædeløbsbane, der var 600 meter lang, hvor 12 hestespand kunne konkurrere samtidig. Der er ikke meget tilbage af Cirkus Maximus nu - kun et stort grønt område i midten af Rom.

Colonia Copia Claudia Augusta Lugdunum hedder i dag Lyon og er placeret i det sydøstlige Frankrig. Byen var en vigtig romersk by, der blev grundlagt 43 f.Kr. af Lucius Munatius Plancus. Byen var hovedstad i den romerske provins Gallia Lugdunensis. De romerske kejsere Claudius og Caracalla er født i byen. Byen er opkaldt efter solguden Lugh.

Gadus er som skrevet den latinske betegnelse for en torsk. Gadidae er familienavnet for alle torsk.

Florere betyder som skrevet blomstre.

C pro C betyder direkte 100 for 100, og er den tidlige latinske betegnelse for 100%.

Viderupta kan være en sammen trækning af de latinske ord vide, der betyder se og rupta, der betyder afbrudt eller brækket. Viderupta kan derfor være et afbræk for den lange og ensformige ture på de romerske veje.

Kærrotel er en omskrivning af motel, der er et hotel designet til bilister. Typisk parkerer man lige uden for sit værelse.

Side 22 Aquitanervin kommer fra området Aquitaine, der ligger i det sydvestlige Frankrig. Hovedstaden i området er Bordeaux.

Amfor kommer af det græske amfora, der var en af de almindeligst forekommende oldgræske vasetyper. Ordet er afledt af amphi, der betyder på begge sider, og vasetypen har da også to hanke.

Pilum var et romersk kastespyd.

Ben Hur: A Tale of the Christ er en roman skrevet af Lew Wallace (1827-1905) i 1880, og romanen er sidenhen blevet filmatiseret bl.a. i den 11 gange  Oscarvindende version fra 1959. Judah Ben Hur var en jødisk prins og købmand i Jerusalem i år 26. 

Mutina var det tidligere navn for byen Modena, hvor Ferrari bliver produceret.

Hereford er en britisk katedralby, der ligger i det vestlige England, og de er bl.a. kendt for en kvægrace af samme navn.

Side 23 Cafeolix er en korsikansk cafeejeri Marssilia, der optræder i KORS. Navnet er en henvisning til kaffe med mælk - Café au lait.
Side 24 RER står for Réseau express régional d'Île-de-France, der er et trafiksystem bestående af hurtige togforbindelser, der forbinder Paris' centrum med byens forstæder.

På kruset står der formentlig Souvénir de Lutece, le grand colombier, og første del betyder, at kruset er en souvenir fra Lutece (Paris). Anden del er lidt kryptisk, men det kan henvise til en en høj i Rhone området, og Eiffeltårnet er højen i Paris!

GPS står for Global Positioning System, og det er et system til navigation på jorden. Ved hjælp af tre satellitter kan man bestemme sin position, og med én mere, kan man også bestemme højden. Systemet blev oprindeligt udviklet af det amerikanske forsvar.

Talenter var møntfoden omkring Middelhavet, hvor en kobbertalent var en stor kobberbare, der havde form som en udspændt oksehud, idet prisen for en okse var netop en kobbertalent. Sølv- og guldtalenter var naturligvis forholdsmæssigt mere værd.

Pax Romana betyder romersk fred på latin. Udtrykket bruges til at beskrive en lang periode med fred indenfor Romerriget. Pax Romana menes at have varet fra 29 f.Kr., da kejser Augustus erklærede en ende på de store borgerkrige, til år 180 da kejser Marcus Aurelius døde. Pax Romana forhindrede ikke romerne i at udkæmpe krige med deres nabostater.

Side 25 Helvetia var den romerske betegnelse for en central region i Europa, der omfattede et plateau mellem Alperne og Jura bjergene. Helvetia svarer stort set til det moderne Schwiez, og navnet Helvetia bliver stadigvæk anvendt i poisien.

Armorica er det romerske navn for det område, der i dag betegnes som Bretagne. Vores gallerby ligger i dette område lidt nord for byen Brest, der dog først bliver grundlagt i 300-tallet.

Cortepusterum er sammensat af corte, der kommer af cohors, som bl.a. betyder en gård eller en plads. Så der er tale om et kort fra et afslappende sted.

Side 26
Rude 4
De tre illustrationer er en hyldest til følgende LP covers:

Abbey Road, Beatles, 1969
One Step Beyond, Madness, 1979
??? (Hjælp ønskes)

Side 28
Rude 4
Aleria var en by på Korsika. Aleria er grundlagt ca. 560 f.Kr., og det blev en romersk provins i 259 f.Kr. På det tidspunkt var det hovedbyen på Korsika.
Side 30 mona-lisa.jpg (178032 bytes) Mona Lisa (La Gioconda) af Leonardo da Vinci (1452-1519). Maleriet hænger på Louvre i Paris.
Side 32
Rude 1
Detstoresus eller Det store sus kommer oprindeligt fra en vise i Cirkusrevyen 1956 med Elga Olga. Sangen blev også kaldt Fejøvalsen.
Side 36
Rude 9
Teutates (eller Toutatis) var en af de gamle keltiske guder. Navnet betyder "stammens far", og han var gud for krig, vækst og rigdom. Teutates blev også tilbedt af gallerne.
Side 39
Rude 3
Vis Comica kommer af latin og betyder komisk kraft.

Maius er det latinske navn for måneden maj.

Side 41
Rude 5
Eleonoradus er skuespiller i SKAT, og han er nu blevet instruktør. Navnet henviser til Eleonora, og den mest kendte af slagsen må være Eleonora Christine (1621-1698), der var datter af Christian d. IV og gift med Corfitz Ulfeldt. Hun blev kendt skyldig som medskyldig Corfirtz Ulfeldts landsforrædderi og tilbragte knap 22 år i Blåtårn som fange.

Logistix henviser til logistik, der kommer af det græske logistikos. Logistik er metoden for håndtering af varer, information mv.

Side 42 taenker-rodin.gif (63983 bytes) The Thinker (Le Penseur) af Auguste Rodin (1840-1917). Statue af bronze, der er placeret på Musée Rodin i Paris.
Side 43 delacroix-laliberte (2917546 bytes) Liberty Leading the People (La Liberté guidant le peuple) af Eugène Delacroix (1798-1863). Maleriet har hængt på Louvre i Paris siden 1874.
Side 45
Rude 1
edvard-munch-scream.jpg (406808 bytes) The Scream (Skrik) af Edvard Munch (1863-1944). Munch malere flere versioner og Munch Museet har to eksemplarer, Det Norske Nationalgalleri har et og det sidste er i privateje.
Side 45
Rude 3
Rindalus kan være en hyldest til Peter Rindal (1923-2009), der grundlage rindalismen, der var en folkelig modstand i midten af 1960'erne mod statsstøtte til kunstnere og specielt moderne abstrakt kunst.
Side 46
Rude 5
Gustave_Courbet_auto-retrato.jpg (824116 bytes) The Desperat Man af Jean Désiré Gustave Courbet (1819–1877). Maleriet er i privateje.
Side 47 Arcimboldo_vertemnus.jpg (698209 bytes) Vertumnus af Giuseppe Arcimboldo (1527-1593). Maleriet hænger på Skokloster Slottet i Sverige.
Side 47 Veni vidi vici betyder Jeg kom, jeg så, jeg sejrede på latin. Ordene blev udtalt af Julius Cæsar i august 47 f.Kr. efter en sejr i Pontur, Orienten.
Side 48 Olympia-manet.jpg (133453 bytes) Olympia af Édouard Manet (1832-1883). Maleriet hænger på Musée d'Orsay i Paris.
Side 49 Jacques-Louis_David.jpg (57634 bytes) Napoleon Crossing the Alps (Le Premier Consul franchissant les Alpes au col du Grand-Saint-Bernard) af Jacques-Louis David (1748-1825). David malede fem versioner, og et hænger på Palace du Versailles.
Side 50
Rude 2
Cæsarion (47 f.Kr.-30 f.Kr.) betyder lille Cæsar, og han var den eneste søn af Julius Cæsar og dronning Kleopatra af Ægypten. Cæsarion blev den sidste farao i Ptolemaios-dynastiet, og han blev udnævnt til medregnet i 44 f.Kr. - kun tre år gammel. Ptolemæus XV blev udnævnt, så hans mor kunne holde sig på tronen. Da Octavian invaderede Ægypten i 30 f.Kr. begik Kleopatra selvmord, og Cæsarion blev myrdet af Octavian.

Marcus Junius Brutus født 85 f.Kr. og begik selvmord i 42 f.Kr. Efter mordet på Cæsar i 44 f.Kr. tog Brutus til Makedonien, og blev overvundet i det andet slag om Philppi.

Side 53
Rude 2
Ricinus communis er en tropeplante, hvoraf der udvindes amerikansk olie.
Side 54 og 55 Joyeux anniversaire betyder Tillykke med fødselsdagen på fransk.