Asterix > Personer > D
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å |
Personer - D
Navn | Betydning, oprindelse eller kommentar |
Decubitus![]() |
Fuld romersk legionær. Decubitus bliver brugt medicinen, og det betyder at ligge ned. Ordet stammer fra latin, hvor det relaterer sig til ordet cubitum, der betyder albue. Årsagen er, at romerne havde en tendens til at læne sig på albuerne, når de slappede af. Optræder i ØST |
Dedur![]() |
Goter. Dedur henviser til tonearten d-dur. Optræder i GOTE |
Delirium![]() |
"Frivillig" spion fra
romerlejren, der bliver forklædt som galler og tager navnet Delirix. Delirium kommer af det latinske delirius, der betyder tåbelig eller forrykt. Optræder i GGAL |
Demagogos![]() |
Græker i den frivillige romerske hær. Navnet er sammensat af demos, der betyder folk (jf. demokrati) på græsk og agogos, der betyder fører. Demagogos betyder altså folkeforfører på græsk. Ordet anvendes også på dansk, hvor demagog ligeledes anvendes om en politiker, der skaffer sig indflydelse ved at oparbejde en usund stemning i et folk. Optræder i TROJ |
Denaturix![]() |
Kul- og vinhandler i Gergovia og bror til
Suffix. Navnet henviser til det franske dénaturer, der betyder berøve noget dets natur. Mere præcist betyder det, at gøre et stof uanvendeligt til et bestemt formål, mens stoffet beholder sin anvendelighed til andre formål. Det bliver ofte anvendt om alkohol, hvor denatureret alkohol er udrikkeligt, men alkoholen kan anvendes til andre formål. Optræder i SKRK |
Designius![]() |
Romersk arkitekt. Navnet kommer af det latinske designo, der betyder pege på eller kendetegner. Senere blev det til det franske dessein og det engelske design, og betydningen er nu en kunstnerisk udformning. |
Destillerix![]() |
Krovært i gallerbyen. Navnet kommer af det latinske destillare, der betyder at dryppe. Det er afledt af stilla, der betyder dråbe. Metoden anvendes til rensning af væsker for fremmede bestanddele ved fordampning med efterfølgende afkøling. Optræder i FODS |
Diagnostix![]() |
Druide og kurlæge i Aquæ Calidæ. Diagnose kommer af det græske diagnosis, der betyder undersøgelse. Ordet kan yderligere deles op i dia, der betyder gennem og gignoskein, der betyder at lære at kende. Optræder i SKRK |
Diminuix![]() |
Druide. Trylle pulver og gryder små. Diminuix henviser til det latinske deminuo, der betyder formindsker. Optræder i GOTE |
(Gaius) Diplodocus![]() |
Guvernør i Genava. Gaius eller Caius var et almindeligt romersk fornavn, der stammede fra det etruskiske Cai, der betyder "Jeg er glad". Diplodocus var en dinosaurus på 11-16 tons, der levede i juratiden for 150 millioner år siden. Optræder i ALPE |
Directricia![]() |
Direktionschefsekretær for Elastix. Navnet henviser til det directrice, der er feminimum af directeur. Directrice er en kvindelig leder af en systue eller en afdeling i en virksomhed. Optræder i SKRK |
Dumsomenmur![]() |
Centurion i Akvarium. Navnet er lige ud af landevejen: Dum som en mur. Talemåden er egentlig dum som en dør, men mur passer i denne sammenhæng bedre pga. endelserne i de romerske navne. Optræder i BYPL |
Duplicatha![]() |
Numidisk overslave. Navet kommer af det latinske duplico, der betyder fordoble eller gentage. Optræder i BYPL |
Dyveke![]() |
Belgisk høvdingefrue. Dyveke er et hollandsk pigenavn, der betyder lille due. Figuren er en karikatur af Annie Cordy (1928-), der er en Belgisk sanger og skuespiller. Optræder i STYR |