Asterix > Personer > V
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å |
Personer - V
Navn | Betydning, oprindelse eller kommentar |
Vabeva![]() |
Indisk guru. Navnet er en sammentrækning af sætningen Hva' be' har. Faktisk er det oversætterens hyldest til Vakse Viggo (Gaston Lagaffe) af Franquin (1924-1997), der ustandseligt siger dette. Optræder i ØST |
Vanderkix af Nerviernes![]() |
Belgisk høvding. Van der betyder af den på flamsk, dvs. hvilken familie kommer man fra. Kix eller kiks er jo et lille tørt, sprødt stykke bagværk. Nerviernes henviser til, at han hører til Nervii, der var en af de mest magtfulde stammer, og de holdt stand mod Julius Cæsar i 57 f.Kr. Efter en del tumult sluttede stammen sig til Quintus Tullius Cicero (102-43 f.Kr.) i 53 f.Kr. |
Vavardehnuh![]() |
Phazades slavinde. Navnet er en sammentrækning af sætningen Hvad var det nu? Optræder i ØST |
Vemmerdeh![]() |
Vabevas håndlanger. Navnet er en sammentrækning af sætningen Hvem er det? Optræder i ØST |
Vendettix![]() |
Korsikaner. Vendettix henviser til det italienske vendetta, der kommer af det latinske vindicta, der betyder hævn. Ordet er i familie med vindicare, det betyder udlevering af noget fra den, der uretmæssigt sidder inde med det. Vindicere anvendes nu om blodhævn i familiefejder i specielt korsikanske forhold. Optræder i KORS |
Veracruz![]() |
Romersk sømand. Veracruz er både en stat og denne stats største by i Mexico. Veracruz ligger i det østlige Mexico mod den Mexicanske golf, og den har ca. ½ mio. indbyggere. Navnet betyder "Det sande kors". Optræder i LUS |
Vercingetorix![]() |
Født 72 f. Kr. og død 46 f. Kr. Gallisk
høvding af Arvernernes stamme, rejste 52 f. Kr. sine landsmænd til opstand mod Cæsar.
Blev indesluttet i fæstningen Alesia, hvor Cæsar efter svære kampe vandt. Vercingetorix
blev ført til Rom og henrettet. Navnet betyder på gallisk over (ver) - kriger (cingetos) - konge (rix). |
Vidløg Vidløgsøn![]() |
Viking under Thovli Thovlisøns kommando.
Vidløg henviser til løgplanten allium sativum. Optræder i AMER |
Violoncellix![]() |
Korsikansk klanhøvding. En violoncello er det italienske ord for en cello, der er tenorinstrumentet blandt strygerne. Den er en oktav dybere end bratschen. Violone betyder kontrabas på italiensk, og cello er den almindelige diminutivendelse. Optræder i KORS |
Viskisius![]() |
Centurion i Solarium. Hans navn er en henvisning til Whisky, der en alkoholisk drik brygget på korn. Navnet er afledt af det gæliske Uisge beatha, der betyder livets vand. Optræder i OBCO |
Visnuman![]() |
Aut. fakir. Navnet er en sammentrækning af sætningen Hvis nu man... Optræder i ØST |