Asterix > Personer > B
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å |
Personer - B
Navn | Betydning, oprindelse eller kommentar |
Baba![]() |
Piraternes udkigspost. Baba er en direkte henvisning til hans pandant i serien "Barbe Rouge" af Victor Hubinon. Optræder i BRIT, TROJ, OLYM, SKAT, SPAN, LUS, LAUR, PROF, KORS, STYR, GRAV, ODYS, SØN, ØST, ROSE, SØS, LATR, HIML og FODS |
Bacfix![]() |
Datter af Orthopædix og Angina. Le bac er en forkortelse for le baccalauréat, der er fransk akademisk uddannelse, der svarer til vores student. Bacfix er også en henvisning til backfisch, der kommer af tysk og betyder en fisk, der er for lille til at blive kogt. Frem til 1950 blev backfisch anvendt om en ung pige, der hverken er barn eller voksen (tak til Jens Erik Buur). Optræder i GAVE |
Baconix![]() |
Slagter på markedet i Condate Bacon stammer fra det oldtyske bacho, der betyder skinke eller kind. Bacon er tynde skiver, der kommer fra grisens ryg eller mave. Disse tynde stykker er oftest røgede. Optræder i SKAT |
Bagbutix![]() |
Indbygger i gallerbyen. Navnet henviser naturligvis til en bagbutik. Optræder i OBCO |
Bakshish![]() |
Kommis og fører. Navnet henviser til det persiske baksheesh, der har tre betydninger: Godgørenhed til tiggere, en slags drikkepenge i mellemøsten eller bestikkelse af personer ansat i et offentligt embede. Personen er en hyldest og karikatur af Alberts Uderzos mangeårige ven og medskribent René Goscinny (1926-1977). Optræder i ODYS |
Barometrix![]() |
Druide. Fremtryller regn ved
druidekongressen i Nyskov. Barometrix kommer af barometer, der måler luftens tryk. Et lavt barometertryk har tendens til at give dårligt vejr, mens et højt barometertryk giver godt vejr. |
Berbetix![]() |
Korsikansk klanhøvding. Det er uklart hvad navnet har af oprindelse. Det nærmeste er berberis, der er en stedsegrøn planteslægt. Optræder i KORS |
Basunix![]() |
Korsikansk klanhøvding. En basun er et blæserinstrument af messing med en dyb tone. En basun kaldes også en trombone. Basun kommer af det latinske bucina, der betyder horn eller trompet. Optræder i KORS |
Bellum Justum![]() |
Romersk dekurion Bellum betyder krig eller krigstilstand på latin. Iustus betyder redelig eller retfærdig på latin. Bellum iustum er en vending, der betyder retfærdiggørelsen af, at gå i krig. |
Berlix![]() |
Skolelærer i Trummerum. Berlix er en karikatur af den tyskfødte amerikaner M. D. Berlitz (1852-1921), der i slutningen af 1800-tallet udarbejdede en metode for undervisning i fremmede sprog. Han åbnede den første skole i 1878, og i dag har Berlitz over 500 kontorer i 60 lande. Optræder i TVEK |
Bibamus![]() |
Romersk legionær. Bibamus kommer af bibo, der betyder at drikke. Bibamus kan have en navnebror, da Ergo Bibamus er centurion i Perikum i GLAD og GRUN. Optræder i TROJ |
Bidax![]() |
Værtshusholder i Londinium. Måske en svag henvisning til "at byde", der kan oversættes med "to bid". Optræder i BRIT |
Bigboss![]() |
Britisk landsbyhøvding. Navnet betyder den store chef på engelsk. Personen kan være en karikatur af en anden stor engelsk leder sir Winston Churchill. |
Biscuitetrix![]() |
Rådgiver for gallerhøvdingen Guvernix.
Biscuit er det engelske ord for kiks, og det stammer fra latin, hvor det betyder bagt to gange. Navnet har dog nok denne simple betydning: Beskidte tricks. Tak til Jesper Højland |
Bona Fide![]() |
Legionær, der får stjålet sit tøj af
Obelix. Bona Fide eller bona fides betyder på latin god tro. Betød i romerretten den redelighed og handlen efter tro og love, som man kunne vente mellem parter, der afslutter retshandler. Optræder i GOTE |
Bonusmalus![]() |
Præfekt i Condate Første del af navnet - bonus - betyder god på latin, og anden del - malus - betyder ond. Så præfekten hedder god-ond! Optræder i LATR |
Bonus Melior Optimus![]() |
Centurion i Solarium. Bonus Melior Optimus betyder God Bedre Bedst på latin. Han er en karikatur af Benito Mussolini, der blev regeringschef i Italien i 1922. Mussolini blev udråbt til Il Duce i 1925, og han blev dermed diktator for den fascistiske stat. Han blev Hitlers allierede under 2. verdenskrig. Mussolini blev henrettet af italienske kommunister i 1945. Bemærk at Bonus Melior Optimus råber i alle ruder på nær tre, hvilket kunne være en hentydning til, at Mussolini var en passioneret taler for folket. Optræder i TVEK |
Brutalix![]() |
Gallerhøvding i Trummerum. Navnet henviser til brutal, der er afledt af det latinske brutus. Brutus betyder dyrisk, rå eller grov. Optræder i TVEK |
Brutus![]() |
Marcus Junius Brutus født 85 f.Kr. og begik selvmord i 42 f.Kr. Efter mordet på Cæsar i 44 f.Kr. tog Brutus til Makedonien, og blev overvundet i det andet slag om Philppi. |