Asterix > Personer > P
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å |
Personer - P
Navn | Betydning, oprindelse eller kommentar |
Papiris![]() |
Skriver for Linealis - og tillige tolk. Navnet kommer af papir, der blev opfundet af ægypterne 3.000 f.Kr. ved at banke marven fra papyrus træerne sammen. Papyrus betyder papir på latin Optræder i KLEO |
Parlomba![]() |
Cafeolix' hustru. Parlomba kan henvise til en italiensk landsby, der ligger lidt øst for Napoli. Optræder i KORS |
Patientia Nostra![]() |
Sergent i den frivillige romerske hær. Patentia nostra betyder "vor tålmodighed", og det sammer også fra indledningen til Ciceros første tale mod Catilina i det romerske senat. Optræder i TROJ |
Patologix![]() |
Korsikansk druide. Navnet stammer fra det græske pathos, der betyder lidelse og logi, der betyder læren om noget. Patologi er derfor læren om sygdomme og deres indvirkning på legemet. Optræder i KORS |
Patrona![]() |
Kromutter i Massilia (Marseille). Patrona betyder en beskytterinde på latin. Optræder i GRUN |
Patronix![]() |
Gallisk restaurationsejer i Rom. Protron kommer af pratonus, der betyder en beskytter eller en skytsherre. |
Pepe a'ka Perikles Calamar y Tinta ![]() |
Spansk høvdingesøn. Perikles (495-429 f.Kr.) var en græsk politiker fra Athen, der gennemførte en lang række reformer, bl.a. begrænsede han aristokratiets magt. Under Perikles nåede Athen højdepunktet af sin politiske og kulturelle magt. Calamar y Tina betyder blæksprutte og blæk på spansk. |
Perditus![]() |
Romersk legionær. Perditus betyder fortabt på latin (tak til Adam Schwartz). Optræder i GRUN |
Periferix![]() |
Gallersk træl hos vikingerne. Periferix er en henvisning til periferi, der kommer af det græske periphéreia, der betyder omkreds. Det kan også betyde i udkanten af et område. Optræder i AMER |
Perpetuum Mobile![]() |
Højrehånd for Contraventum Mingit i
Perikum. In perpetuum betyder for tid og evighed på latin. Mobile kommer af mobilis, der betyder bevægelig. Altså en evighedsmaskine, hvilket er umuligt ifølge termodynamikkens 2. hovedsætning (tak til Henrik Røgind). Optræder i GGAL |
Petula![]() |
Beboer på Park Allé i Londinium. Petula er et meget almindeligt britisk fornavn. Optræder i BRIT |
Pharmanvadhnu![]() |
Indisk rajah. Navnet er en sammentrækning af sætningen Farmand hvad nu? Optræder i ØST |
Phazade![]() |
Indisk prinsesse. Phazade eller facade kommer af det franske façade, der er afledt af face, der betyder ansigt. Facade er forsiden af en bygning. Navnet er en hyldest til Scheherazade, der var kvinden, der fortalte de 1001 nat eventyr til kalif Shahrayar. Han skar ellers hovedet af en jomfru hver nat, men da hendes historier var så spændende, måtte kaliffen høre fortsættelsen næste nat. Efter den sidste historie er kaliffen blevet forelsket iScheharazade, og de bliver gift. Optræder i ØST |
Philurius![]() |
Adjudant for Bonus Malior Optimus. Navnet er afledt af filur, som kommer af det franske filou, der betyder listig person, gavtyv eller bedrager. Danmarks gennem tiderne største gøgler kaldte sig Doktor Philurius Christian Tribini (1915-1973). Optræder i TVEK |
Plexiglas![]() |
Familiehotelejer. Plexiglas er den almindelige betegnelse for polymethyl methacrylate, der så dagens lys i 1933. Plexiglas vejer det halve af glas, giver mere lys og er meget stærkt. Optræder i OLYM |
Plexus![]() |
Romersk røver. Plexus er fra latin, hvor det betyder en samling af nerver. Optræder i GRUN |
Pneumatix![]() |
Landpost i gallerbyen. Pneumatik kommer af det græske pneuma, der betyder luft eller vind. Pneuma er afledt af pnéein, der betyder blæse eller ånde, og det anvendes om noget, der indeholder luft eller virker ved trykluft. |
Pompejus![]() |
Konsul i det Romerske senat. Gnæus Pompejus Magnus (106-48 f.Kr.) var en romersk hærfører. Efter en række krige i udlandet allierede han sig med Cæsar og Crassus, og dermed var det første romerske triumviratet en realitet i 59 f.Kr. I 49 f.Kr. prøvede Pompejus at stille op mod Cæsar, men han måtte flygte til Grækenland, hvor han blev besejret ved Farsalos. Han blev myrdet ved landgangen til Egypten. Optræder i LATR |
Pontiac Pilatus![]() |
Romersk statholder. Navnet er en slet skjult henvisning til Pontius Pilatus, der var romersk præfekt i Judæa og Samaria 26-36. Pontius Pilatus omtales som den politiske ansvarlige for domsfældelsen og korsfæstelsen af Jesus. Pilatus var ikke overbevist om Jesu skyld, og han forsøgte i første omgang at undgå korsfæstelse, men han måtte bøje sig for kravet fra ypperstepræsterne. Personen er en karikatur af den franske skuespiller Jean Gabin (1904-1976), der blandt sine mange roller spillede kommisær Maigret i mange film. Optræder i ODYS |
Populix![]() |
Gallerhøvding for en halv by. Populix henviser til det latinske popularis, der betyder folkelig eller demokratisk. Optræder i GRAV |
Praefectus Classis![]() |
Romersk præfekt i Tyrus. Praefectus er det latinske ord for præfekt. En præfekt er en person, der har til opgave med at hjælpe med at opretholde lov og orden. Classis er også latin, og det henviser egentlig til en befolkningsklasse - oprindeligt en indeling af de romerske borgere. Optræder i ODYS |
Praline![]() |
Asterix' mor Praline stammer fra det 17. århundrede, hvor det er navnet for mandler med sukker. Navnet skyldes Maréchal de Plessis Praslin, hvis kok opfandt denne slags konfekt. Senere blev praline også anvendt om chokoladetoppe fyldt med likør, marcipan og mandelkrem. |
Proberis![]() |
Kleopatras mundskænk. Navnet kommer af probo, der på latin begyder godkender. Optræder i KLEO |
Processus![]() |
Romersk legionær på hvervekontoret i
Condate. Processus betyder fremadskriden eller fremskridt på latin. Optræder i TROJ |
Prognostix![]() |
Overdruide på kurstedet i Borvo. Prognostix henviser til det græske prognosis , der betyder forhåndskendskab. Ordet er afledt af progignoskein, hvor pro betyder for og gignoskein, der betyder at lære at kende. Ordet bruges ofte om en forudsigelse af et sygdomsforløb. Optræder i SKRK |
Prolix![]() |
Profet. Prolix er på engelsk en person, der fortæller dig mere end du har behov for at vide. |
Prospectus![]() |
Kontreadmiral i Inconsensus' flåde.
Navnet er latin og kommer af prospicio, der betyder udsyn eller udsigt. Et prospekt er en plan eller en skitse med oplysninger. Optræder i SØS |
Provencix![]() |
Kroejer i Massilia (Marseille). Provencix stammer fra det latinske provincia, der betyder provins. Kroejeren er en karikatur af den franske skuespiller Raimu (1883-1946) egentlig Jules Muraire. Provencix har optrådt uden navn som kroejer i TRYL, hvor han åbner en kro i Massilia. |
Provoix![]() |
Majestix' nevø fra Lutetia Parisiorum. Navnet kommer af det latinske provoco, der betyder fremkalder, tirrer eller appellerer. I romerriget var provokation de romerske borgeres ret til at appellere domme til Folkeforsamlingen. Provokationen blev afløst af nævningedomstole, hvor nævningene blev betragtet som repræsentanter for folket. |
Præfix![]() |
Gallisk kul- og vinhandler i Gergovia. Navnet kommer af det latinske praefixum, der betyder foransætte. I dansk grammatik er præfiks en forstavelse, der sættes foran et ord, der i forvejen har en selvstændig betydning. |
Pschychopathus Provocalorius![]() |
Romersk provokatør. Pschychopathus er en sammenskrivning og henviser til det latinske pathos og logi, hvor pathos betyder lidelse og logi er læren om noget. En psykopat er en person med et abnormt sjæleliv og personlighedsforstyrrelser. Provocalorius er sammensat at to ord, hvor den første del stammer fra det latinske provocator, der er en person, der søger at fremkalde uroligheder. Anden del er ordet kalorius, der formentlig er en omdannelse af navnet Karolus. Ordet betyder fyr eller krabat. Personen kan være en karikatur af Amerikansk-Rumænske skuespiller Edward G. Robinson (1893-1973). |
Publius Naso![]() |
Overgeneralfeltinspektør fra Rom. Ovidius Publius Naso (43 f.Kr.-17) var en romersk digter, der var en ledende figur i Roms sociale liv. I år 8 blev han landsforvist til Sortehavet, og hans bøger blev fjernet fra bibliotekerne. Optræder i GRUN |
Pumpernikkelix![]() |
Belgisk høvding. En pumpernikkel er en art sort, sødt rugbrød. Ordet stammer fra tysk, hvor pumpern betyder fjærte og Nickel er et personnavn. Da brødet er forholdsvist ufordøjeligt, er navnet opstået af denne årsag. |