Guder

– listet alfabetisk

Navn Betydning eller kommentar
Agni Agni er ildens gud indenfor hinduismen. Agni har rod til ordet ignis, der betyder ild på latin. Agni er budbringer for de andre guder, og fordi hans ild bliver gentændt hver dag er han altid ung – og udødelig.
Ahuramazda Ahuramazda betyder den vise herre, og det var persernes øverste gud.
Aiolos Aiolos er vindens gud og er søn af Poseidon. Aiolos bor ikke på Olympen blandt de andre guder.
Anubis Den egyptiske døds- og balsameringsgud, der afbildes som en menneskekrop med sjakalhoved.
Apis Apis er den ægyptiske gud for helbred og fertilitet.
Apollo Apollinaris er et latinsk adjektiv, der henviser til den græske og romerske gud Apollo. Apollo, er lysets og sangens gud, og hun var datter af guderne Zeus og Leto, og dermed tvillingesøster til Arthemis.
Arthemis Arthmis var jagtens, skovens og dyrenes gudinde i græsk mytologi. Hun var datter af guderne Zeus og Leto, og tvillingesøster til Apollo. Artemis tager sig også af fødsler og frugtbarhed.
Baal Baal er den fønikiske gud for frugtbarhed, magt og død. Baal betyder egentlig herre, og han regnes ofte gudernes fyrste.
Bacchus Bacchus var i den romerske mytologi vinens gud. Den tilsvarende græske gud var Dionysos.
Belenos Den keltiske lysgud samt gud for sol og varme. Varmen associeres med det at hele, dvs. lægeprocessen. Hans partner var Belisama.
Belisama Belisama var en keltisk gud, der også blev tilbedt i Gallien og Britania. Belisama var gud for floder, søer, ild, håndværk og ild.
Belzebub Belzebub er demonerne herre i Det Nye Testamente, og han bliver ofte identificeret med Satan. Navnet stammer fra Baal-Zebub, der var konge i filistrenes by Ekron.
Borvo Den gallo-romerske gud Borvo er gud for helbredende kilder.
Cernunnos Den keltiske gud for de åbne vidder. Han er afbilledet med store horn, og er dermed også et symbol på fertilitet.
Damona Den keltiske gudinde Damona var Borvos gemalinde. Dog er hun flere steder vist som gemalinde til Apollo.
Diana Diana er en romersk gudinde for jagt, og navnet kan henføres til dies (dag) eller divum (åben himmel).
Dionysios Dionysios (eller Dionysos) var den græske vingud. Han var søn af guden Zeus og den dødelige Semele.
Epona Epona er den keltiske gudinde for heste og dermed skytsgudinde for ryttere. Oftest er hun afbilledet som stående mellem flere heste.
Esos Den keltiske gud for piletræerne.
Foibos Foibos er det græske tilnavn til Apollon. Foibos betyder ren eller strålende, og det blev anvendt om Apollon i hans egenskab af lysgud.
Herkules Herkules var søn af guden Zeus og den dødelige Alkmene, hvilket gjorde Herkules til en halvgud. Herkules er blevet opfattet som urbillede på mandskraften. Ifølge visse tolkninger blev han ophøjet til gud efter at have løst tolv opgaver, der krævede overmenneskelig kraft.
Hermes Hermes er den græske gud for landegrænser, rejsende, poeter, atleter, forretninger, tyve og løgnere.
Indra Indra var vejr- og krigtgud samt himlens herre, og han var den øverste gud inden for hinduismen i den tidlige periode. Han er nu erstattet af Vishnu og Shiva.
Janus Janus er den romerske gud for begyndelsen. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes så længe Rom var i Krig. Måneden januar er opkaldt efter ham.
Juno Juno er den romerske gudinde med højest rang. Hun blev forbundet med gifte og fødende kvinder, og hun var selv gift med Jupiter.
Jupiter Jupiter er den øverste gud i den romerske mytologi. Han var gud over himmlen samt gud over lyn og torden. Hans ligemænd er den græske Zeus og den nordiske Thor.
Kala Kala eller Kali er en gudinde i hindu, der forbindes med død og ødelæggelse. Navnet Kali betyder Kala’s kraft eller tid.
Lug Lug er den keltiske gud for håndværk og solen.
Mars Mars var krigsguden i den romerske mytologi samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper. Han er far til Romulus og Remus, der grundlagde Rom.
Merkur Merkur er den romerske gud for kommunikation, hurtighed og handel. Som handelsgud tog han sig af tyve, købmænd og rejsende. Derfor havde han altid travlt og måtte løbe hurtigt.
Minerva Minerva var gudinden for visdom og strategisk krigsførelse i den romerske mytologi. Hun var tillige en støtte for kunst, handel, lærdom og håndarbejde.
Morfeus Morfeus var søvnens gud i det antikke Grækenland. Morfin er opkaldt efter ham.
Neptun Neptun er havets gud i den romerske mytologi. Neptun er bror til Jupiter og Pluto.
Odin Den nordiske gud for krigslykke. Odin er far til Thor.
Osiris Ægyptisk gud, står for død, genopstandelse og evigt liv.
Pallas Athene Pallas Athene er skytsgudine for byen Athen og samtidig visdommens gudinde i den græske mytologi. Hun fremstilles som en ung kvinde med spyd, hjelm og med et skjold prydet af et gorgonhoved forstillende Medusa. Pallas Athene bliver også kaldt Athena.
Pluto Den romerske gud for dødsriget. Pluto svarer til den græske gud Hades.
Poseidon Den græske havgud for floder, kilder, storme og jordskælv. Han var søn af Kronos og Rhea, og han var bror til Demeter, Hades, Hestia, Zeus og Hera. Da Kronos var styrtet, delte Zeus verden mellem Poseidon, Hades og ham selv.
Pusan Pusan er inden for hinduismen guden, der søger for, at man mødes, så hans områder er ægteskab, rejser og veje. Han beskytter også rejsende, og han leder sjæle til den anden verden.
Ra Ra var solguden i den gamle Egypten.
Rosmerta Rosmerta er den gallo-romerske gudinde for fertilitet og overflod.
Sucellos Den keltiske gud frugtbarhed, rus og ekstase. Han er desuden hammer- og dødsgud.
Sequana Sequana er den galliske gudinde for floden Seinen, og hendes navn henviser til Sequani, der var en keltisk stamme, der boede ved Seinens udspring tæt på Schwiez.
Shiva Shiva er den største gud, i hinduismen. Han er den, man kalder skaberen og ødelæggeren. Shiva er den mest gavmilde gud, så hvis man tilbeder ham, får man det man vil have.
Skambha Skambha er den kosmiske gud i hinduismen, der forbinder himlen med jorden.
Sucellos Sucellos var i den keltiske mytologi gud for landbrug, skov og alkoholiske drikke!
Surya Surya er den øverste gud for solen i hinduismen. Han har hår og arme af guld, og hans vogn bliver trukket af syv heste i syv forskellige farver – en for hver af regnbuens farver.
Taranis Den keltiske gud for torden. Han svarer til den nordiske gud Thor.
Teutates Teutates (eller Toutatis) var en af de gamle keltiske guder. Navnet betyder “stammens far”, og han var gud for krig, vækst og rigdom. Teutates blev også tilbedt af gallerne.
Thor Den nordiske gud for lyn og torden. Thor er søn af Odin og Jord.
Tyr Tyr var vikingernes krigsgud. Tyr var søn af en Jætte der blev kaldt “Kloge Hymer”, men boede alligevel i Asgård som en gud.
Vac Vac betyder tale, stemme eller sprog på sanskrit. Det er også navnet på talens gud.
Vayu Vayu er en gud i hinduismen, og han rejser rundt i sin skinnende karet trukket af omkring 1.000 hvide og lilla heste. Vayu er ordet for luft, og i sanskrit betyder vayu at blæse.
Zeus Zeus er den højest rangerende af de olympiske guder. Han regerer på Olympen, og han er gud over himlen og torden. Den tilsvarende romeske gud hedder Jupiter.
Æskulap Æskulap var i den græske mytologi gud for lægekunsten. Som symbol havde han en slange, der snoede sig omkring en stav. Da han bragte en død tilbage til livet, blev han slået ihjæl af Zeus’ tordenkile.